Opskrifter, Uncategorized

Cremet Asparges Suppe

Cremet Asparges Suppe

En cremet Asparges suppe der giver varmen på de kolde vinterdage. Hvis du elsker asparges suppe, men ikke bryder dig om de små stykker asparges som du finder i mange opskrifter, så skulle du prøve at lave denne suppe.

Denne suppe er lavet på grønne asparges som blendes i suppen sammen med de øvrige ingredienser. Der er intet andet at finde end en dejlig lind suppe. Derefter kan du komme lige den topping på suppen som du lyster.

Her har jeg brugt bacon, persille og creme fraiche. Men der er rum for at du kan eksperimentere med andre topping som er dine favoritter.

I suppen har jeg valgt at bruge citronconfit som giver en overraskende god og syrlig smag. Du kan selv afgøre hvor meget du vil bruge i suppen. Du kan også bruge almindelig citronsaft eller skallen af en økologisk citron som erstatning for citronconfitten.

Cremet Asparges Suppe er aldrig kedelig

For mange mennesker kan det godt lyde lidt kedeligt med suppe til aftensmad – det gælder dog ikke mig, da jeg elsker suppe og kan spise det morgen, middag og aften. Men hvis du ikke er ligesom mig, så giv denne suppe en chance. En cremet asparges suppe lyder måske ikke spændende, men det er helt op til dig hvor kedelig eller spændende du vil gøre den. Eksperimenter gerne med både topping og tilbehør.

For at pifte suppen op så prøv dig frem med nogle lækre krydderier som giver suppen ekstra smag og andre smags nuancer end dem du er vant til.

Prøv fx med den lækre citronconfit du finder i shoppen, havsalt med grillede krydderier eller 3-korns Penja Peber.

Hvis du har andre forslag er du også meget velkommen til at dele dem i kommentarfeltet.

Jeg håber at du finder suppen lige så lækker og forfriskende som vi gør hjemme hos mig. Velbekomme!

Cremet Asparges Suppe

Cremet Asparges Suppe

Miriam Z. Christensen
En lækker, varm og cremet asparges suppe til de kolde dage. Gå ikke glip af denne lækre suppe som bringer varme og glæde.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 30 min
Samlet tid 45 min
Ret frokost, Hovedret, Suppe
Antal 6 portioner
Kalorier 208 kcal

Ingredienser
  

  • 2 spsk. Smør
  • 1 stk. løg, hakket
  • 4 fed Hvidløg, hakket
  • 2-3 tsk. Citronconfit (kan købes i shoppen)
  • 450 g Grønne Asparges, hakket
  • ½ tsk Salt
  • ½ tsk. Peber
  • 3 store Kartofler, hakket
  • 1 liter vand
  • 2-3 stk. Bouillon terninger
  • 100 ml Revet parmesan
  • 150-200 ml. Piskefløde

Topping

  • Baguette i skiver
  • Stegt bacon i stykker
  • Frisk persille
  • Creme Fraiche eller Græsk yoghurt.

Sådan gør du
 

  • Smelt smør i en stor gryde på medium varme. Sautér løg, hvidløg, citronconfit, salt og peber samt asparges i 5-7 minutter – indtil det hele er blødt.
  • Tilsæt kartofler, vand og bouillon terninger og bring det hele i kog. Dæk til med et låg og kog i ca. 20 minutter. I mellemtiden tilbered og forbered de valgte toppings efter valg, som fx. bacon.
  • Fjern låget, og vend parmesanen i suppen sammen med piskefløden. Tag gryden af varmen og blend med en stavblender indtil du har en lind suppe. Varm derefter suppen igennem igen i 5 minutter.
  • Servér suppen med toppings efter valg.

Nutrition

Calories: 208kcal
Tried this recipe?Let us know how it was!

Back to list

Leave a Reply