Spicy Italienske Kødboller med spaghetti
Jah, jeg ved ikke hvor meget der er at sige om disse spicy italienske kødboller. Jeg vil tro, at de fleste elsker denne klassiske ret bestående af kødboller i tomatsauce serveret med spaghetti. Personligt kommer jeg til at tænke på lady og vagabonden når jeg laver denne ret. Og jeg tror egentlig, at det er hvad de fleste kommer til at tænke på. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har set en opskrift på kødboller med spaghetti uden titlen “lady og vagabonden” er kommet op. Så det vil jeg heller ikke undlade! 😀
Du spørger måske så, hvorfor jeg har taget denne opskrift med. Hvad er der anderledes ved den? Jeg må indrømme, at der som regel ikke er så stor forskel på denne type ret, men jeg fandt opskriften i et Iform blad i sin tid. Det betyder, at der om ikke andet er lagt ekstra vægt på, at det skal være sundt.
I opskriften var der også forslag på, hvordan retten kan blive low carb. Det du kan gøre er, at skifte spaghettien ud med fint snittet spidskål. Så undgår du en hele del kulhydrater. Og kalorieindtaget falder fra ca. 623 til 472 pr. portion. Bare en lille ting at tage med.
Hvis du kan lide maden ekstra spicy, kan du med fordel komme lidt ekstra chili i. Jeg vil dog anbefale, at du smager efter inden du kommer for meget chili i. Den chili jeg brugte var lidt stærkere end jeg havde regnet med, eller tænkt over. Og den blev lige stærk nok. Det skal siges at jeg brugte Piri Piri, hvilket i sig selv også er ret godt 😛
Et lille tip: Både kødboller og tomatsauce egner sig til at ned fryses. Det kan derfor være en fordel for dig, hvis du laver en stor portion og fryser det ned. På den måde kan du bare hive det op af fryseren på en travl dag og optø det. Nemmere kan det næsten ikke gøres 🙂
Spicy Italienske Kødboller med spaghetti
En simpel ret bestående af spaghetti, kødboller og tomatsauce. Kom lidt frisk basilikum på toppen og spis med en lækker simpel salat.
Ingredients
- Hakket Kalvekød – 300 g
- Havregryn – 21 spsk.
- Hvidløg – 2 fed
- Fintrevet parmasan – 2 spsk.
- Salt og Peber
- Moste tomater – 4 dl
- Koncentreret tomat puré – 2 spsk.
- Olivenolie – 2 spsk.
- Tørrede chiliflager – 1 tsk.
- Fuldkornspaghetti – 100 g
- Basilikumblade – 1 håndfuld
- Tilbehør: – Salat
Instructions
- Tænd ovnen ved 200°C
- Rør kødet sammen med havregryn, presset hvidløg, parmasan samt salt og Peber.
- Form kødbollerne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Kom dem i ovnen i ca. 20 minutter
- Kog pastaen i letsaltet vand.
- Varm de moste tomater op sammen med olivenolie, tomatpuré, chili og 6-8 blade basilikum.
- Smag saucen til med salt og peber og kom evt. lidt chili flager i, hvis du vil have retten mere spicy.
- Lav en enkel salat efter ønske.
- Anret pastaen med kødboller, tomatsauce og et par basilikum blade.