Aftensmad, Airfryer, Opskrifter

Airfryer Kylling og Hasselback butternut squash

airfryer kylling og hasselback butternut squash
Gå til opskrift

Denne airfryer kylling er blevet et kæmpe hit herhjemme. Kyllingen bliver sprød udenpå, men er lækkert saftig indvendigt. Jeg prøver altid, at tilføje rigeligt med grøntsager, på nye spændende måder. Derfor har jeg denne gang tilføjet en hasselback butternut squash som et nyt spændende altenativ til kartofler.

Derudover lavede jeg en lækker frisk salat til retten, som også passede super godt med de øvrige Ingredienser.

Jeg har tilberedt min airfryer kylling i min Premium XXL Airfryer fra Philips. Jeg har endnu ikke prøvet en anden airfryer, men er sindssygt glad for denne model og vil klart anbefale dig at anskaffe dig én hvis ikke du allerede ejer en airfryer.

Alternativt kan du tilberede kyllingen i ovnen. 🙂 velbekomme

Hel Kylling i Air Fryer med Hasselback butternut squash

Miriam Z. Christensen
En ret bestående af saftigt krydret kylling samt en sødlig frisk butternut squash
Forb. tid 3 t
Tilb. tid 1 t
Ret Aftensmad, Airfryer, butternut squash, Hovedret, Tilbehør
Antal 4 personer

Equipment

  • Airfryer Du kan evt. bruge ovnen i stedet

Ingredienser
  

Airfryer kylling

  • 1 hel kylling
  • 1 spsk Olivenolie
  • 2 fed Hakket hvidløg
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk Citronpeber
  • 1/4 stk. Citron
  • ½ tsk. Honning

Hasselback Butternut squash

  • 1 stk. Butternut squash
  • 40 g Smør
  • 3 spsk Olivenolie
  • ½ spsk. Honning
  • 4 fed Hakket hvidløg
  • 25 g Valnødder eller pecannødder
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk Peber
  • 2 spsk Frisk timian

Sådan gør du
 

Airfryer kylling

  • Bland alle Ingredienser (undtagen kylling) i en frysepose eller stegepose.
  • Kom kyllingen ned i posen og sørg for at gnubbe blandingen godt på alle sider af kyllingen.
  • Stil posen med kylling og krydderier i køleskabet, og lad gerne stå i 3 timer eller mere. Èn gang imellem må du gerne se til kyllingen og sikre dig, at alle sider er dækket af krydderier.
  • Kom kyllingen i din Airfryer og sæt indstillingerne efter kyllingens vægt. Det vil typisk tage 50 – 60 minutter.
    Alternatativt kan du komme kyllingen i ovnen i ca. 60 – 90 minutter

Hasselback butternut squash

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft
  • Rens butternut squashen og halvér den på den lange side. Derefter skal kernerne fjernes og squashen skal skrælles.
  • Kom squashen i et fad og pensl begge halve med lidt olivenolie. Kom squashen i ovnen i ca. 15-20 minutter
  • Tag fadet ud af ovnen og skær butternut squashen i strimler på et bræt, som du ville gøre på en kartoffel. Skær ikke helt ned, så squashen stadig hænger sammen.
  • Smelt smør og olivenolie i en gryde og tilsæt derefter de resterende ingredienser. Steg i et par minutter.
    Kom blandingen ned over din hasselback butternut squash i fadet.
  • Stil fadet tilbage i ovnen og varm det i ca. 20-25 min.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Hvis du ligesom jeg er glad for kylling, kan jeg også godt anbefale dig vores marinerede kylling med cashew nødder.

Back to list

Leave a Reply